400-600 meter længere pr. liter – HTH, Ølgod.

400-600 meter længere pr. liter – HTH, Ølgod.

August 2015.

For køkkenfirmaet HTH var det chauffør og planlægger af intern kørsel Poul Nors Nielsen, som foretog testen i Fuel Duels Actros. Den kører hamrende godt! siger han. HTH har sin egen lastbilflåde på omkring 27 biler, så der sker en løbende udskiftning, og derfor er man fra ledelsens side altid interesseret at være opdaterede på det nyeste materiel, fortæller Poul Nors Nielsen – og at finde sparepotentialer, for eksempel på brændstofforbruget.

Men hvad det angår, handler det jo også meget om at ændre vaner, siger han, men det kom da glidende i denne bil. Man skal jo i højere grad bruge hånden i stedet for foden og for eksempel udnytte motorbremsen, men når man gør det rigtigt, så er der et stort sparepotentiale i denne bil i forhold til nogle af vores andre biler, og jeg opnåede at kunne køre omkring 400 – 600 meter længere pr. liter, og det løber jo op over tid og med en stor bilpark. Den nyeste generation af Mercedes-Benz Actros er god, og selv svorne Volvo-mænd kan godt se sig selv i denne bil! Nu er det jo ikke mig, der bestemmer, hvilke biler HTH skal anskaffe sig, men jeg ved da, at kørselsledelsen er positiv over for denne lastbil, så jeg tror den er et godt bud, slutter Poul Nors Nielsen.