Jeg troede ikke på dem!

Jeg troede ikke på dem!

September 2016.

Med ”dem” mener vognmand Michael Christensen Mercedes-Benz, og det, han ikke troede på, var markante brændstofbesparelser med den nyeste generation af Mercedes-Benz Actros. Men han blev overbevist!

Fuel Duel konceptet går ud på, at interesserede med en lastbil af andet mærke – eller en Mercedes af ældre model – i 14 dage kvit og frit kan få stillet en ny Actros til rådighed for deres daglige arbejde, så de kan sammenligne brændstofforbruget mod deres hidtidige bil.

Michael Christensen har kun én bil af et andet mærke og er kun sig selv i firmaet. Han kører primært jern og stål, for eksempel stålplader og spaltebånd til store nybyggerier og til metalindustrien – altså tungt gods – og det på både kortere og lange ture i hele Danmark. Jeg er virkelig positivt overrasket, siger vognmanden – den kører meget længere på literen, end jeg havde regnet med. Men det er faktisk også hele bilen, jeg er positivt overrasket over. Man sidder fint i den, og den ligger godt på vejen. Jeg kan bestemt godt overveje at anskaffe mig en, når min nuværende bil skal udskiftes, siger Michael Christensen. Jeg kan ikke helt huske min præcise Fleetboard karakter, men jeg fik i hvert fald grønne markeringer hele vejen igennem.

Jeg synes, at Fuel Duel idéen er alletiders. Ikke mindst, at man fik gode informationer om bilen inden start, og god opfølgning bagefter, så jeg synes bare det var kanon, slutter vognmand Michael Christensen.